VELFAC Classic
VELFAC Classic er et træ/alu-vindue med aluminium udvendigt og træ indvendigt. Serien er udviklet til boliger i klassisk stil, hvor vinduerne skal understøtte husets arkitektur. De synlige fræsninger i træet indvendigt og de gennemførte detaljer giver vinduet et autentisk og tidløst udtryk.
Klassisk stil og autentiske detaljer
VELFAC Classic er velegnet til bondehuse, murermestervillaer, patriciervillaer og landejendomme. Her får du et vindue, der passer naturligt ind i boligens oprindelige stil og bevarer det klassiske udtryk ved både renovering og nybyggeri.
Serien kan leveres med smalle sprosser og flere klassiske modeller, herunder dannebrogsvinduer, palævinduer og Frederiksbergvinduer.
Funktion i hverdagen
Ventilationsstilling er standard, så vinduet kan stå ca. 1 cm åbent og stadig være låst i grebet. Vinduet kan desuden leveres med ventiler i karmen, så du kan lufte ud uden at åbne vinduet.
Der er grebspåvirket friktionsbremser i både vinduer og terrassedøre, som gør det muligt at fastholde vinduet eller døren i den ønskede position. Når håndtaget er nede, holdes vinduet eller døren på plads.
Fleksible løsninger
VELFAC Classic fås med flere åbnefunktioner, herunder topstyret, sidehængt og med sidehængt og faste partier uden åbning.
Serien leveres med både 2- og 3-lags glas. 2-lags glas vælges typisk ved udskiftning i ældre huse, mens 3-lags glas ofte bruges i nyere byggeri. Vinduerne fås desuden i et bredt udvalg af farver, hvor mange vælger hvid indvendigt og en anden farve udvendigt.